HALSNÆS:DOX er et spændende koncept støttet af Halsnæs Kommune
og udviklet af CPH:DOX - en af verdens førende dokumentarfilmfestivaller.
Vi glæder os til at byde indenfor til ekstraordinært arrangement i Kosmorama

BILLETTER KAN KØBES/ RESERVERES NEDENFOR

SØNDAG 15. MARTS KL. 15.00

 

PETROLHEADS

- med besøg af filmens instruktør

 

To helt særlige venner kører de danske landeveje tynde for at finde en brugt Honda Civic, der måske kan gøre livet bare lidt mere normalt. En film, der går lige i hjertet.

Martins største drøm i livet er at være normal. Men den drøm har han for længst opgivet og nu er alt, hvad han ønsker sig, at blive den lykkelige ejer af en Honda Civic fra ’94.

Han deler sin altoverskyggende passion for motorer med sin bedste ven Casper. De bruger alle deres vågne timer på at spotte, køre og tale om biler, og de føler sig begge ekskluderede fra fællesskabet på grund af deres udfordringer. Kun når de sidder bag rattet, føler de sig normale.

Sammen sætter de kursen mod en brugtvognsforhandler i Tyskland for at indfri Martins drøm om at blive bilejer. Men venskabet bliver sat på prøve af stofmisbrug, identitetstyveri og ikke mindst en nærdødsoplevelse. Med på bagsædet er filmskaber (og Martins storebror) Emil Langballe. Han har skabt en vaskeægte ‘buddy movie’: En både sjov, ægte og rørende film om et venskab, der bliver stående, når alt andet falder fra hinanden.

 

I forbindelse med filmen deltager instruktør Emil Langballe i en Q&A, hvor han fortæller om arbejdet med filmen, relationen til sin bror og de valg og dilemmaer der opstår, når man filmer dem man elsker.

 

Vi byder på en lækker økologisk lemonade - inkluderet i billetprisen

Instruktør Emil Langballe

Instruktør Emil Langballe

 

 

 

Fra filmen "Petrolheads"

Fra filmen "Petrolheads"

Klik på forestillingens titel nedenfor for at se yderligere omtale samt købe/ reservere billetter